• Business-overblik: Putins atomdirektør vil konkurrere med hæderkronet dansk investeringsfond

    Source: BDK Finans / 21 Jun 2024 01:35:28   America/New_York

    Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik. Som altid har vi været tidligt oppe for at finde dagens vigtigste historier fra erhvervslivet. I dag skal vi blandt andet forbi: Zealand Pharma, som viser positive resultater for sit vægttabsmiddel. Verdens mest værdifulde virksomhed, Nvidia, som også har en kæmpe forretning i Danmark. SMV-regeringens skattelettelser får milliardkoncerner til at juble, og de mener, at tiltaget kan skabe intet mindre end én million danske arbejdspladser. Men først skal blikket vendes mod Putins atomdirektør, som vil konkurrere med de danske guldfugle fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). God læselyst! Dagens hovedhistorie Russisk selskab i konkurrence med dansk, grøn investeringsfond Torsdag besøgte Ruslands præsident, Vladimir Putin, Vietnam, og med sig havde han den russiske atomtopchef, Alexey Likhachev, som er administrerende direktør for Rosatom. Virksomheden tegner sig lige nu for omkring en tredjedel af samtlige globale atomkraftværker under opførsel. Men der bliver også investeret i vindkraft fra virksomhedens side, og i juni meldte atomdirektøren ud, at man vil fokusere på eksport af vindturbiner til »nabolande som Kasakhstan, Usbekistan og Armenien og fjerne lande som Vietnam«. Netop budskabet om Vietnam kom også fra den hæderkronede danske investeringsfond Copenhagen Infrastructure Partners for omkring et halvandet år siden. Det skriver Børsen. Dermed er de to aktører nu konkurrenter om det vigtige marked Vietnam, hvor det blæser meget, og hvor der bliver satset massivt i energikilden. Læs hele historien her. Det skriver andre medier om 1. Positive resultater for vægttabsmiddel hos Zealand Pharma Den danske biotekgigant Zealand Pharma har annonceret positive resultater for vægttab med lægemidlet Petrelintid. Det oplyser selskabet i en fondsmeddelelse ifølge Børsen. Patienter viste i en undersøgelse et gennemsnitligt vægttab på 8,6 procent med en høj ugentlig dosis af midlet over en periode på 16 uger. »Disse resultater understøtter vores overbevisning om, at Petrelintid er meget veltolereret og potentielt kan spille en vigtig rolle som et alternativ til inkretinbaserede terapier til håndtering af overvægt og fedme,« skriver David Kendall, der er chief medical officer i Zealand Pharma, i fondsmeddelelsen. 2. Nvidia har en enorm forretning i Danmark Verdens mest værdifulde virksomhed, Nvidia, har et dansk datterselskab, som sidste år eksploderede med sine økonomiske resultater. Det skriver Finans. Selskabet hedder Nvidia Denmark Aps, holder til i Roskilde, har over 80 ansatte og kunne sidste år offentliggøre et overskud efter skat på over 100 millioner kroner. Nvidia Denmark beskæftiger sig primært med produktudvikling af optiske modtagere og mixed signal ICs, som giver en optimal ydeevne på de halvlederchips, som Nvidia laver til diverse elektroniske enheder. 3. Milliardkoncerner jubler over regeringens skattelettelser: Sikrer knap én million arbejdspladser Flere milliardkoncerner fastslår, at regeringens nye skattelettelser på generationsskifte i familieejede virksomheder kan skabe én million nye danske arbejdspladser. Det skriver Finans. Skatten på generationsskifte blev torsdag reduceret fra nuværende 15 til ti procent. »Regeringens udspil er med til at sikre, at virksomheder som vores fortsat kan overdrages til næste generation, og at skattegrundlaget og danske arbejdspladser dermed forbliver i Danmark og udvikles her,« skriver topchef i Lars Larsen Group A/S Jesper Lund i en kommentar til Finans. Det skriver vi om 1. Mørklagt notat øger mystikken om aftale mellem magtfulde mediemænd i JP/Politikens Hus Forklaringerne bag den omfattende rokade i toppen af JP/Politikens Hus har hidtil stukket i alle retninger, og gensidige beskyldninger er føget gennem luften. Et hidtil ukendt og »yderst fortroligt« notat mindsker langtfra mystikken. Tværtimod. Læs historien her. 2. Overvismanden advarer mod regeringens skattefradrag. Tre ting kan gå galt Regeringen vil lempe skatten for virksomheders udgifter til forskning. Men skatteekspert og tidligere koncernskattechef hos Novo Nordisk Ole Bendixen mener, at regeringen kunne få meget mere forskning for pengene ved at indrette nyt skatteforslag helt anderledes. Læs historien her. 3. Sol, sommer og øl – kan disse aktier stige på årets sportssommer? Sommeren er over os, og det er ikke bare en hvilken som helst sommer. Der er nemlig flere store sportsbegivenheder. Men er det noget, som kan få betydning for bryggeriaktierne? Læs historien her. Det skal du også læse Hun har tjent millioner på sine it-virksomheder og vil hjælpe næste generation af iværksættere Louise Lachmann etablerede sin første virksomhed som helt ung og har siden da skabt og solgt flere virksomheder for et trecifret millionbeløb. I dag er hun general partner i Ugly Duckling Ventures og har for nylig afløst André Rogaczewski i rollen som forperson for Fonden for Entreprenørskab. Og hun har klare holdninger til, hvordan man skaber en bedre iværksætterkultur i Danmark. Læs hele historien af Olivia Emma Espersen her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser torsdag: Dow Jones: +0,77 procent S&P 500 -0,25 procent Nasdaq -0,79 procent Asien – indeks fredag klokken 07.00: Japan Nikkei: -0,01 procent Hongkong Hang Seng: -1,71 procent Kina CSI Shanghai: -0,39 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-putins-atomdirektoer-vil-konkurrere-med-haederkronet
Share on,